Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fonden bag konference- og feriecentret Sankt Helene ønsker at modernisere anlægget og udvide kapaciteten fra 475 til 1.000 overnattende gæster. Planerne omfatter blandt andet 151 hotelværelser, 110 ferielejligheder i klyngehuse og 42 hytter samt spa- og wellnessfaciliteter.

Bestyrelsesformand Torben Nyegaard Olesen oplyser, at ambitionen er at udvikle en stærkere helårsforretning. Ifølge ham er centrets nuværende økonomi ikke tilstrækkelig til på længere sigt at finansiere de nødvendige vedligeholdelsesopgaver.

Projektet er udviklet i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, som har medfinansieret de indledende undersøgelser. Efter sommerferien skal Gribskov Kommune tage stilling til, om arbejdet med en ny lokalplan skal sættes i gang.

Læs hele historien på Turistmonitor

SENESTE NYHEDSBREV

Odense vil løfte turismen med flere overnatninger

En ny turisme- og eventstrategi skal øge antallet af overnatninger i Odense med 40 pct. frem mod 2030. Strategien har fokus på flere erhvervsgæster, stærkere events og en udbygning af hotelkapaciteten.

Ruths Hotel udnævner sin første hotelchef

Jacob Brink Lauridsen får ansvaret for den daglige drift, medarbejderne og gæsteoplevelsen på tværs af Ruths Hotel. Udnævnelsen skal skabe større sammenhæng mellem hotellets tilbud og give CEO Maria Bundgaard Christensen mere fokus på strategi og forretningsudvikling.

Hotel åbner med nye ejere

Det tidligere Tisvildeleje Strandhotel er genåbnet som Villa Lejet med 21 værelser. Hotellet vil efter sommersæsonen satse mere på selskaber og konferencer.

Log ind