Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jesper Panorama Pedersen, kendt som tv-kok og restauratør, oplevede mellem december 2023 og marts 2025 en bølge af udeblivelser fra gæster, der ellers havde reserveret bord i hans restaurant Panorama Mad & Vin i Silkeborg.

Ifølge politiets efterforskning stod et ægtepar bag 90 falske bookinger for i alt 691 personer. Det har ifølge anklagemyndigheden medført et økonomisk tab på 493.311 kr. Restauranten oplevede, at bølgerne af udeblivelser kom i perioder og gjorde det vanskeligt at planlægge bemanding og indkøb.

Politiet tog sagen alvorligt, og der venter nu en retssag til maj ved Retten i Viborg, hvor Jesper Panorama Pedersen skal vidne. Hos HORESTA genkender man problemet, om end det sjældent er så systematisk.

Medlems- og relationschef Nadeem Wasi påpeger, at udeblivelser er blevet et større problem efter corona og i takt med udbredelsen af online booking, hvilket især rammer små og mellemstore virksomheder i hele landet.

Læs hele historien på TV Midtvest

Se også indslaget hos TV 2 Østjylland

Læs også mere hos BT

Josefine Høgh bliver moderator til HORESTA Årsdag 2026

Tv-vært Josefine Høgh er moderator, når hotel-, restaurant- og turistbranchen mødes til HORESTA Årsdag 2026 den 12. november i København. Hun skal føre os gennem en dag med spændende oplægsholdere, nye perspektiver og inspiration til branchen.

HORESTA advarer mod plan om turismeskat

Ifølge Børsen vil regeringen indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. HORESTA kalder forslaget den forkerte vej for et erhverv, der skaber eksportindtægter, arbejdspladser og store skatteindtægter til Danmark.

Log ind