Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Møn har opnået en markant international anerkendelse, efter at The New York Times har udpeget øen som ét af 52 'must-see' rejsemål i 2026. Listen samler hvert år destinationer med særlig appel, og Møn nævnes blandt steder som Nepals bjerglandskaber og Costa Ricas strande.

Den amerikanske avis fremhæver særligt Møns Klint, det lokale dyre- og planteliv samt øens Dark Sky-certificering fra 2017.

Netop det nattemørke uden lysforurening gør området ideelt til stjernekiggeri. Artiklen nævner desuden tre konkrete attraktioner: GeoCenter Møns Klint, Møns Klint Resort og Ellevilde Boutique Hotel.

Ifølge Visit Sydsjælland og Møn er udnævnelsen et resultat af målrettet branding og international interesse. Møn har tidligere været i fokus, blandt andet i det franske rejseprogram Échappées Belles og i Apple TV+ serien Long Way Home med Ewan McGregor.

Læs hele historien på Turistmonitor

SENESTE NYHEDSBREV

HORESTA advarer mod dansk turismeskat

Erfaringer fra Amsterdam viser ifølge HORESTA, at turismeskat ikke mindsker antallet af besøgende. Organisationen peger i stedet på bedre styring af gæstestrømme og regulering af korttidsudlejning.

Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense

Frygten for egeprocessionsspindleren – bedre kendt som ”larven fra helvede” får danske turister til at aflyse ophold og oplevelser i Odense. Flere turismeaktører understreger dog, at de ikke har været berørt af larven og frygter, at situationen skader byens omdømme.

Log ind