Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Go Hotels planlægger at opføre et nyt hotel på Krimsvej tæt på Amager Strand. Det kommende hotel vil rumme i alt 233 værelser, fordelt på både klassiske hotelværelser og hotellejligheder, og opføres i to bygninger på henholdsvis 5 og 13 etager.

Byggeriet, som er planlagt til at starte i første halvår af 2026, forventes at stå klar med åbning i 2027. Hotelkæden, som er kendt for sine prisvenlige overnatningsmuligheder, styrker dermed sin tilstedeværelse i København og omegn.

Projektet udvikles i samarbejde med AI Arkitekter & Ingeniører og 3RKII ved Mirza H. og præsenteres som en fortsættelse af kædens ambition om at kombinere funktionalitet med tilgængelighed og komfort. Det kommende hotel bliver endnu en brik i udviklingen af Amager Strand som attraktivt by- og turistområde.

Læs mere på LinkedIn

Log ind