Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Planen om at opføre en gondollift mellem Aarhus Ø og Riis Skov er blevet afvist af Aarhus Kommune efter nye beregninger har afsløret en langt højere pris end forventet.

Projektet, der begyndte som et oplæg fra fire ingeniørstuderende, blev hurtigt mødt med politisk interesse. Men en anlægspris på 200–350 mio. kr. og driftsomkostninger på op mod 20 mio. kr. årligt fik kommunen til at sige nej.

Ifølge Teknik og Miljø i Aarhus Kommune vil liften primært have turistmæssig værdi og ikke fungere som en reel transportløsning. Byrådsmedlem Henrik Arens erkender, at økonomien har aflivet projektet – men holder døren åben for, at private investorer kan samle idéen op og realisere visionen på egne vilkår.

Læs hele historien på Turistmonitor

Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge

Et nyt samarbejde mellem Køge Kommune, Wonderful Copenhagen og Visit Sydsjælland & Møn skal tiltrække flere danske og internationale gæster. Fokus er blandt andet på erhvervsturisme, endagsbesøg og flere gæster uden for højsæsonen.

Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme

En europæisk undersøgelse baseret på 30.000 interviews viser, at et stort flertal af borgerne ser positivt på turisme. Resultaterne peger på, at utilfredshed med turister er mindre udbredt, end den offentlige debat kan give indtryk af.

Log ind