Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere unge har valgt at stå frem med navn og ansigt i programmet "Velkommen i klubben", hvor de deler oplevelser med seksuelle overskridelser, bevidstløse unge og en festkultur uden grænser. Festerne, der minder om voksennatteliv med bordpakker og promoterpiger, foregår uden alkoholbevilling, men unge medbringer selv stærk alkohol.

Ifølge HORESTAs erhvervsjuridiske chef Kaare Friis Petersen er festerne ulovlige, da der tjenes penge på begivenheder, hvor alkohol indtages. Han henviser til restaurationslovens § 24. Midt- og Vestsjællands Politi har tidligere vurderet, at konceptet var lovligt, men genovervejer nu sagen efter pres fra HORESTA og Erhvervsministeriet. Natteravnene i Roskilde bekræfter de unges udsagn om manglende ansvar og har flere gange oplevet, at unge er blevet efterladt uden hjælp. Klubben har siden skiftet navn til "Logen", og arrangørerne har ikke ønsket at medvirke i dækningen.

Læs hele historien på TV 2 Kosmopol

Hotel Insights 2025: Deltag og få tendenser, tal og nye perspektiver

HORESTA inviterer hotelbranchen til anden udgave af Hotel Insights i 2025. Her kan du som deltager få de nyeste markedsdata, tendenser og analyser, der sætter scenen for branchens udvikling. Arrangementerne finder sted i København den 24. november og i Vejle den 8. december.

Log ind