Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Ekstreme mængder nedbør i begyndelsen af ugen har haft store konsekvenser for BonBon-Land i Holme-Olstrup ved Næstved. Forlystelsesparken måtte holde lukket både tirsdag og onsdag som følge af oversvømmelser, hvilket har betydet et anslået omsætningstab på 3 mio. kr.
Parkens direktør, Lars Fahlmann, fortæller, at parken samtidig har haft ekstraudgifter på omkring 300.000 kr. til udpumpning af vand fra parkområdet. Selvom nogle gæster muligvis vil besøge parken på andre tidspunkter, vurderes det, at langt størstedelen af indtægten er tabt.
Lukningen kom efter varslinger fra DMI om kraftig regn i området. Allerede mandag meldte BonBon-Land ud, at man ville holde lukket tirsdag. Da store mængder vand stadig dækkede arealerne onsdag, måtte parken forlænge lukningen.
Ifølge Lars Fahlmann har lukningen også medført besparelser, men de økonomiske tab overstiger klart de sparede omkostninger. Han understreger dog, at sikkerheden og gæsteoplevelsen vejer tungest, og at beslutningen om at lukke var den rette.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Ny frist for kollektivt søgsmål mod Booking.com
30-07-2025
-
Turismetrends: Sådan rejser europæerne i 2025
30-07-2025
PRESSEKLIP
-
Bellagroup har udpeget ny direktør
30-07-2025
-
Fusion og rebranding præger resultat hos Core Hospitality
30-07-2025
-
Ny hotelchef skal styrke Copenhagen Plaza efter renovering
30-07-2025
-
Minister: Møns Klint kan tiltrække flere turister
30-07-2025
-
Green Key skaber øget interesse for Hotel Pejsegården
30-07-2025
-
TV2-serie vækker historisk interesse og løfter museum i Jelling
30-07-2025
-
Elever imponerer med sommerrestaurant på Severin
30-07-2025
-
Kraftigt regnvejr lukkede BonBon-Land i to dage
30-07-2025