Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurantkæden Flammen offentliggør nu deres indtræden på det svenske marked, hvilket markerer kædens første internationale ekspansion i flere år og en vigtig milepæl i kædens strategiske udvikling.

"Jeg er enormt stolt over at kunne afsløre, at vi for første gang i mange år træder ind på nyt territorium – Restaurant Flammen går nu ind på det svenske marked!" skriver CEO Piet Klein på LinkedIn.

Forberedelserne til ekspansionen har været undervejs i flere måneder, hvor Flammen har arbejdet intensivt med at analysere det svenske marked.

Restaurant Flammen planlægger at åbne deres første svenske restaurant i anden halvdel af 2025.

"Vi glæder os selvsagt enormt til at erobre nye hjerter og smagsløg i Sverige og byde vores svenske gæster velkommen," afslutter Piet Klein.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind