Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

39-årige Melissa Johannsen er blevet ansat som hoteldirektør på Hotel Frederikshavn. Hun kommer fra en stilling som shiftleader på Quality Hotel The Reef i Frederikshavn og har en cand.mag. i turisme.

Melissa Johannsen er kendt for sin resultatorienterede tilgang og sit værdibaserede lederskab, som afspejler hendes kristne livssyn. Hotel Frederikshavn, et nonprofit hotel under Sømandsmissionen, passer perfekt til hendes ønske om at arbejde med velgørenhed og hjælpe andre. Melissa ønsker at styrke turismen i Frederikshavn gennem samarbejde med lokale aktører.

Melissa har 16 års erfaring fra Frederikshavn, men hendes rødder er i Kenya, hvor hun tidligt blev inspireret til at arbejde i turismebranchen. Hendes ledelsesstil fokuserer på situationsbestemt ledelse, hvor hver medarbejder bliver set og hørt. Hun har også skabt initiativet "Hele verden i Frederikshavn," en årlig kulturdag, som samler byens borgere om kulturelle oplevelser.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa

Hotel Faaborg Fjord har præsenteret en visionsplan, der skal gøre hotellet til en af Danmarks mest attraktive hotel- og spadestinationer. Planerne omfatter flere værelser, nye restaurationsfaciliteter og en spa med kapacitet til 60.000 årlige besøg.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind