Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Onsdag den 4. december markerede Lalandia rejsegilde for en 900 m² udvidelse af Aquadomen i Billund.

Med vækst i besøgstal fra især Tyskland og England samt stor loyalitet fra danske gæster, ønsker Lalandia at styrke deres tilbud til børnefamilier.

Udvidelsen retter sig særligt mod familier med små børn og indgår i en større strategi for at sikre fornyelse og fortsat interesse.

Ifølge Jan Harrit, administrerende direktør i Lalandia, er udvidelsen nødvendig for at følge med efterspørgslen. De nye faciliteter skal tiltrække endnu flere gæster og forbedre oplevelsen for eksisterende besøgende.

Læs hele historien på Turisme.nu

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind