Den ekstremt flotte placering cementerer endnu en gang Danmarks position i international gastronomi, mener HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss.
”Det her er ikke kun en triumf for Sebastian Holberg Svendsgaard og hans team, men for hele dansk gastronomi. Bocuse d'Or er et udstillingsvindue for den danske restaurant- og kokkeelite, og med førsepladsen demonstrerer vi, at vi fortsat hører til i verdensgastronomiens superliga”, siger Pia E. Voss.
Dommerne blev af det danske hold præsenteret for en servering, der tog udgangspunkt i nordisk mytologi. Her havde de ladet sig inspirere af guden Frej, som fik ting til at spire og gro. Sebastian Holberg Svendgaards nøje udvalgte råvarer og smagssammensætninger bestod af skrei og kammusling som fadservering, mens rensdyr og akvavit var tallerkenservering.
Bocuse d’ors betydning
Pia E. Voss mener, at Sebastian Holberg Svendsgaards flotte førsteplads ved Bocuse d'Or er mere end et signal til resten af den gastronomiske verdenstop.
"En præstation som Sebastian Holberg Svendsgaards sender et stærkt budskab til de dygtige og håbefulde kokkeelever, der skal være med til at udvikle og bidrage til den fortsatte succes og udvikling af dansk gastronomi, som er så vigtig for hele erhvervet. Sebastian er en inspirationskilde for fremtidige kokkeelever, der ønsker at forfølge deres passion og bidrage til den fortsatte udvikling af dansk gastronomi,” mener Pia E. Voss.
Præstationen har ikke kun sikret Sebastian Holberg Svendgaard og resten af holdet en medalje af guld, men også en plads ved den internationale udgave af Bocuse d’or i Lyon næste år. Denne konkurrence anerkendes som kokkenes verdensmesterskab.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bellagroup Ansætter ny salgsdirektør
26-04-2024
-
Thomas Castberg afslører nyt job efter 'Masterchef'-exit
26-04-2024
-
40 år ved roret: Ulla fejrer fire årtier som hotelejer
26-04-2024
-
Lalandia får rekordoverskud og pønser på at udvide
26-04-2024
-
Sampension investerer i hotelejendommen Comwell Køge Strand
26-04-2024
-
Analyse er klar: Flyforbindelse har stor betydning for Bornholm
26-04-2024